Henrik Ibsens skrifter

Det har gjort mig pinlig ondt at læse ​dit seneste brev, dateret 1. Maj. Og jeg håber at du nu bagefter, ved nøjere overlæg, ​fortryder at du har sendt mig det. Det er altså ​ din stedmor, ​den forbandede gamle synderinde, som nu igen har været ude og forsøgt at stifte ulykke ved at hidse os op imod hinanden. Men det er jo let at forstå, hvem der står bag ved det stakkers forskruede menneske. Det er naturligvis ​hendes værdige datter, der endnu ​føjter om i gaderne her og som utvilsomt nu også er rasende på mig, fordi jeg, når jeg får øje på hende, bøjer ind i en sidegade. Det har jeg nemlig gjort et par gange. Og nu forsøger

Faksimile

at tage hævn på sin måde. Og sligt kan du lade dig ​dupere af!

Din stedmors opskruede talemåder og forlorne dybsindigheder forstår jeg ikke. Har aldrig i verden forståt dem. Men når hun skriver noget om at jeg «for enhver pris vil løs», – så kan jeg højt og helligt forsikre og erklære at jeg aldrig i alvor har tænkt eller ment noget sådant og at jeg aldrig vil komme til at tænke eller mene det. Hvad jeg i hidsighed til dig mundtlig kan have buset ud med når udbruddene af dit humør og din sindsstemning undertiden drev mig til momentan fortvilelse, det er jo en sag for sig og ikke noget at lægge vægt på. Men mit indstændige råd er at hvis du vil bevare den sindsro, som er nødvendig for helbredelsen, så afbryder du enhver brevveksling med din ​tankefortumlede stedmor. Det er vel muligt at hun mener at gøre alt på det bedste for dig. Men den

Faksimile

kvindes indgriben i en sag eller i et forhold har altid vist sig at være uheldsvanger. Ønsker du ikke selv at sige hende dette, ​så skal jeg gøre det. Men jeg må jo først ha’ dit samtykke dertil. – Hermed forlader jeg dette tema for idag.

Og nu kommer jeg til det andet hovedpunkt i dit brev. Du forlanger at jeg skal ​leje en anden bolig. Og, naturligvis, når du så bestemt kræver det, så skal jeg også gøre det. Men i dit brev bebrejder du mig at jeg lejede vor nuværende uden at rådføre mig med dig. (​Du var jo dengang i Valders og ​ikke i en sådan sindsstemning at jeg kunde tænke på at indhente råd hos dig.) Når du nu kommer hjem og finder ​den nye bolig lejet og indrettet, så må du huske på at jeg har handlet efter dit eget udtrykkelige forlangende og at jeg også denne gang har været ude af stand til at rådføre mig. Og den opgave at finde noget i enhver henseende passende vil sandelig ikke falde

Faksimile

let for mig. Husk på, hvorledes ​ Sigurd og Bergliot måtte søge og søge før de endelig i dyre domme fandt noget brugeligt. Her blir vanskelighederne endnu større. Du vil ikke bo i første etage på grund af kulde fra gulvene, og du vil eller kan heller ikke bo i de højere etager for trappernes skyld. Men, som sagt, dit forlangende skal blive opfyldt. Der skal blive lejet en ny bolig.

Jeg hverken kan eller vil skrive om andre ting idag. Jeg véd heller ikke noget at skrive om for mit vedkommende. ​ Werenskiold er her hver formiddag og maler en times tid, og for øvrigt går alting sin vante, regelmæssige gang i huset. ​De politiske sager holder vel Sigurd og aviserne dig i ​rapport med.

Og lad mig så snart få et beroliget og beroligende brev fra dig. Og, fremfor alt, hold dig heksebæsterne fra livet! Dette er det bedste råd og ønske, jeg kan sende dig. Hjertelige hilsener!